Miscela Bacca – fyldig, sød og med masser af dybde
Bacca fylder 20 år!
I efteråret 2006 kom Miscela Bacca på hylden hos Risteriet. Nu er der gået 20 år,
og Bacca er stadig en fast del af vores sortiment. Det fejrer vi fra 20. september
til 20. oktober med 20% rabat på Bacca. 20 år. 20 procent.Fra den 20. til den 20. Lots of Twenty.
Smagsprofil
Bacca er en af de mere fyldige og mørke kaffer i vores sortiment. Risteprofilen er en dyb Full City – helt i den mørke ende af Full City og lige på grænsen til Full City+. Det giver masser af krop og dybde, men uden at ristningen tager over.
I koppen finder du især karamel, chokolade og moden, mørk frugt. Syren er afdæmpet, sødmen tydelig, og eftersmagen er lang, rund og behagelig. Som espresso får du en tæt og fyldig kop, men Bacca fungerer også rigtig godt til filter, stempel og fuldautomatiske maskiner.
Blenden
Den aktuelle Bacca består af 100% vaskede Arabica-bønner fra Brasilien, Papua Ny Guinea og Colombia. Sammensætningen giver en god balance mellem sødme, fylde og frugt og er med til at skabe det udtryk, som har kendetegnet Bacca gennem årene.
Bacca har naturligvis udviklet sig siden 2006. Kaffehøster og råvarer ændrer sig, og derfor justerer vi også blenden undervejs. Men grundidéen og smagsretningen er den samme.
Navnet og historien
Bacca er italiensk og betyder bær – en lille reference til kaffebærret og dermed helt tilbage til kaffens udgangspunkt. Inspirationen til selve blandingen kom dog nordfra og fra en kaffetur til Oslo. Bacca blev skabt med et blik mod norsk kaffekultur kombineret med vores egne idéer om en fyldig, balanceret kaffe med masser af karakter.
Gennem årene har Bacca blandt andet fået selskab af Bacca Blonde, en lysere fortolkning af idéen. Og så har Bacca nærmest fra begyndelsen gået i parløb med Miscela Uno. To af Risteriets klassikere med beslægtet DNA, men hvert sit udtryk. Ens, men forskellige.
Bacca's bean buzzwords
Risteprofil: Dyb Full City / mellemmørk
Bønner: 100% Arabica
Efterbehandling: Washed
Oprindelse: Brasilien · Papua Ny Guinea · Colombia
Smagsnoter: Karamel · Chokolade · Mørk frugt
| Hvad kan vi byde p�? | nyristede b�nner |
| B�nnesort | Arabica |
| Efterbehandling | Natural, Washed |
| H�jde | 1250-1500 m.o.h. |
| Smagsnoter & smagsoplevelse | Dyb smag, Klassisk Italiensk Espresso, Lang eftersmag, M�rk chokolade, M�rke B�r |
| Hvor kan du lide kaffe fra? | blend (flere b�nner) |
| Hvilken bryggemetode skal kaffen bruges til? | AeroPress, Clever, Hario, stempelkande, filterkaffe / drip , fuldautomatisk, moccakande, espresso |
| Hvilken profil (styrke) er du til? | full city + (m�rk rist) |
